Kunden ønskede en større carport med bedre læ og tør adgang til huset, uden at gå på kompromis med husets arkitektur. Tilbygningen skulle ligge så tæt på skel som muligt, hvilket stillede skrappe krav til den maksimale bygningshøjde. Vi begyndte med at gennemgå servitutter, lokalplan og øvrige regler for ejendommen og tog den efterfølgende dialog med kommunen. Derefter udarbejdede vi de nødvendige tegninger og indsendte ansøgningen via Byg og Miljø. Da byggeriet var færdigt, sørgede vi også for færdigmelding og opdatering af BBR, så både carport og registrering nu er fuldt lovlige og fremstår som en naturlig forlængelse af den eksisterende bolig.
Kunden stod overfor salget af en landejendom, da det under gennemgangen viste sig, at 1. salen var indrettet til beboelse af en tidligere ejer uden byggetilladelse. Samtidig stemte arealet på 1. salen ikke med BBR, der manglede registrering af en tilbygning og flere sekundære boligfunktioner. Handlen kunne derfor ikke gennemføres, selvom køberen var klar. Vi gennemgik servitutter, lokalplan og de relevante bestemmelser i bygningsreglementet og tog dialogen med kommunen om, hvordan et lovligt grundlag kunne etableres. Derefter udarbejdede vi de nødvendige tegninger, indsendte ansøgningen via Byg og Miljø og fulgte sagen, til der forelå byggetilladelse. Efterfølgende sørgede vi for færdigmelding og opdatering af BBR, så både boligarealet på 1. sal, tilbygningen og de sekundære boligarealer nu er lovliggjort, og salget kunne gennemføres uden løse ender.
Kunden ønskede en tilbygning i træ til et eksisterende enfamiliehus, med fokus på både bedre indretning og et varmt, sammenhængende udtryk mod haven. Vi startede med et fuldt arkitektprojekt med skitsetegninger, hvor vi arbejdede med planløsning, lysindfald og sammenhængen mellem den nye tilbygning og det eksisterende hus. På baggrund af den valgte løsning gennemgik vi lokalplan og øvrige regler for ejendommen, så volumen, højde og placering kunne tilpasses kravene. Derefter udarbejdede vi de nødvendige tegninger og beskrivelser og indsendte ansøgningen via Byg og Miljø. Efter kommunens godkendelse kunne kunden trygt gå videre til selve byggefasen med en løsning, der både er gennemarbejdet arkitektonisk og fuldt lovlig.